Trump fører stadig i nomineringerne
Posted by admin in Uncategorized on Mar 7, 2016
Husk det nu. Jeg skrev om det allerede for 200 dage siden her på bloggen.
Republikanerne i USA er blevet “trumped” af Donald Trump, der ser til at vinde stat efter stat på vejen mod at blive nomineret som republikanernes præsidentkandidat.
Det var der ikke mange, der havde troet på ville ske for et halvt år siden.
Personligt synes jeg, at det er særdeles sundt, at det politiske system i USA bliver udfordret af alternative kandidater, som f.eks. Donald Trump eller Bernie Sanders. Jeg deler ikke Trumps synspunkter, selvom jeg nu mest af alt tror, at han vælger at ytre sig meget diktatorisk og provokerende for at få gratis opmærksomhed i medierne, fremfor at bruge en formue på at føre valgkamp på traditionel vis. Når det så er sagt, så ville det være interessant med en kandidat, der ikke er i lommen på alle de store koncerner.
Det må man konstatere, at være tilfældet for Hillary Clinton, der bliver overdænget af kampagnetilskud fra desperate virksomheder, der ikke tør risikere, at Trump eller Bernie Sanders bliver USA’s næste præsident og ændrer status quo for dem.
Bernie Sanders har mange sympatiske synspunkter og drager relevante og interessante paralleller til de Skandinaviske lande, men desværre bruger han betegnelsen “socialisme” omkring sine ideologier og tanker. Det rimer i USA på “kommunisme” og skræmmer rigtig mange amerikanere fra at stemme på ham. Så ikke overraskende er Hillary Clinton stadig klar favorit for demokraterne – samt til at vinde over Donald Trump.
De næste 8 måneder bliver utrolig spændende at følge.